Miljø og bæredygtig

 

Bæredygtighed er et buzzword i byggebranchen, som bider sig mere og mere fast. Samtidig er det også et ganske komplekst område, fordi der er mange vinkler på bæredygtighed. Og nogle vinkler er mere oplagte end andre, når vi taler om byggeri. F.eks. er materialevalg, affaldshåndtering, energimæssige og miljømæssige spørgsmål de mest åbenlyse udfordringer, som byggebranchen skal forholde sig til. Men der er andre og mere abstrakte former for bæredygtighed. Bl.a. den sociale bæredygtighed der handler om bygningens funktioner. Hos Lasse Larsen Byggefirma følger vi udviklingen meget tæt, og går også i dialog med kunden i forhold til bæredygtighed. Herudover er hele lovgivningen på området et fokuspunkt, for hvad der var frivilligt i går er måske blevet til lovgivning i dag. I Danmark arbejdes der i øjeblikket med at finde frem til en fælles model for certificering af bæredygtigt byggeri, der vil være hensigtsmæssig at anvende for den danske byggebranche. Det vil i fremtiden gøre det lettere at dokumentere de bæredygtige tiltag, samt hvor langt man i det enkelte byggeri er nået i forhold til byggeriets samlede bæredygtighed.

 

Konkret bruger vi udelukkende PEFC mærket træ. PEFC er verdens førende skov-certificeringssystem med over 200 mio. ha certificeret skov på verdensplan. Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift er udviklet og ejet af PEFC Danmark. Det danske PEFC certificeringssystem er godkendt af PEFC International.

 

Herudover anvender vi udelukkende loft og væg materialer, der er indeklimamærket. Indeklimamærket stiller krav til produktet i dets brugsfase og omfatter produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet. Én ting er indholdet af kemiske stoffer i produktet, noget andet er, hvilke stoffer der frigives til indeluften. Et indeklimamærket produkt har gennemgået en omfattende prøvning og har dokumentation for afgivelsen af kemiske stoffer til luften. For loftprodukter gælder endvidere, at de er prøvet med hensyn til afgivelsen af fibre og partikler. Indeklimamærket stiller krav til produktet: Der er en øvre grænse for, hvor stor afgasningen må være, ligesom der er krav til hvilke stoffer, der må afgasse. For eksempel må der ikke afgives kræftfremkaldende stoffer fra produkterne. Derudover stilles der krav til lugtindtrykket fra produktet. For loftprodukter er der ligeledes en øvre grænse for, hvor mange fibre og partikler, der må frigives.

Endelig er vi medlem af nyhussektionen under Dansk Byggeri, og efterlever naturligvis sektionens krav til kvalitetssikring.

Lasse Larsen Byggefirma A/S | Brabrandhus Hovedgaden 54 | 8220 Brabrand | Tlf. 86 15 63 11

Kirke Værløsevej 38 | 3500 Værløse | Tlf. 40 95 55 55